Pga. coronavirus er Sødisbakke Festival aflyst i 2021.
Vi håber på at genoptage traditionen i 2022.
Hvert år byder Sødisbakke Festival beboere, personale og øvrige gæster velkommen til en forrygende fest fyldt med farverige indslag og musikalske oplevelser i topklasse.
Sødisbakke Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed for mennesker med nedsat funktionsevne og deres eventuelle ledsagere. Festivalen afholdes den første uge i september.
Kendetegnende for Sødisbakke Festival er, at der skal være plads til mangfoldighed og gode vilkår for alle vores gæster. Derfor opsætter vi gode telte med gulve, så det ikke bliver noget problem at komme rundt - uanset om man er gangbesværet eller sidder i kørestol.
Musikken bliver leveret af en række stærke kunstnere, og til at binde det hele sammen kommer Jacob Haugaard, som har været festivalens faste konferencier siden 2010. Festivalens målgruppe elsker det trygge og genkendelige, så mange af kunstnerne er gengangere fra forrige år. Sødisbakke Festival har bl.a. flere år haft navne som Kandis og L.I.G.A. på plakaten, da de forstår at skabe nærhed og kontakt til publikum.
Vi håber naturligvis på at se så mange festivalgæster som muligt, både nye som gamle.