Sødisbakkes værdigrundlag bygger på en undersøgelse fra 2009, hvor vi satte os for at finde ud af, hvilke værdier der rent faktisk er tilstede i vores arbejde.
Og hvordan finder man så ud af det? Jo, man spørger selvfølgelig de medarbejdere, der har deres daglige gang sammen med beboerne.
I samarbejde med proceskonsulent Bente Buchhave gennemførte vi derfor 33 fokusgruppesamtaler fordelt på alle vores tilbud, med gennemsnitligt 10-15 medarbejdere pr. gruppe. Her fortalte hver enkelt medarbejder om det, der har størst værdi for ham eller hende i arbejdslivet på Sødisbakke.
Ud fra deres fortællinger voksede vores værdigrundlag, LIFE:
- At Lære og udvikle
- At Imødekomme
- At skabe Fællesskaber
- At Engagere
Dette værdigrundlag er dækkende for hele Sødisbakke, men hvert enkelt tilbud arbejder selvstændigt videre med, hvordan de bruger værdierne i samspillet med beboerne. Altid med den målsætning for øje, at vi skaber betingelser for gode liv til de borgere, der bor her.
Læs mere om LIFE her