Ligesom det gør sig gældende hos den øvrige befolkning, opstår der i denne tid en tomhed, som kan være svær at håndtere.
Behovet for styrede aktiviteter bliver bestemt ikke mindre, når der samtidigt er en anbefaling om at begrænse forsamling og ’hængen ud’ i det offentlige rum.
Der er en række aktiviteter, som har afstanden indbygget. Computer- og konsolspil er gode muligheder. Ved konsolspil kan man sidde i hver sin ende af rummet og spille.
Især webbaserede spil, hvor man kan sidde adskilt fra hinanden ved hver sin skærm og samtidigt opleve at være engageret sammen. Men man kan også arrangere gammeldags banko-spil og sidde i hvert sit hjørne eller spille spil som ”Tegn og Gæt” på en flip-over eller en whiteboard-tavle.
Man kan overveje midlertidigt at ommøblere, så man fjerner sofagrupper og i stedet møblerer med selvstændige ’yndlingslænestole’, så der i det fysiske miljø er lagt op til faste pladser men på afstand af hinanden.