Når man oplever sig velstimuleret og relevant aktiveret, nedsættes uro og ængstelse.
Især stimulation af nærsanserne (berøring/taktil, ligevægt/vestibulær og muskel-/ledsansning) har en regulerende effekt på arousal og emotioner. Her kan især fysisk aktivitet være god stimulation, både i form af:
- Motion, fx cykle, hoppe i trampolin, boksebold, orienteringsløb, gynge, gå- og løbeture, boldspil fx stangtennis, badminton eller kroket hvor der er afstand mm.
- Praktiske gøremål inde og ude, fx støvsuge, røre dej med fx håndmixer, hænge vasketøj op, slå græs, feje og andet havearbejde, der kræver muskelkraft.
Generelt er det stimulerende for nærsanserne at løfte, skubbe, trække, strække sig og bukke sig.
De mange sansestimulerende redskaber, som mange efterhånden er i besiddelse af, er ligeledes virksomme ift. at understøtte god søvn, indre ro og kropslig selvfornemmelse, når stimuli-variationen fra omgivelserne er nedsat, og verden fremstår usikker.
Det kan være tryk- og tyngde-produkter (vægttæppe, kugle-/kæde-/fiber-/kastaniedyne, tyngdevest, kompressions-vest, stramt tøj, støttestrømper, dansehylster, tyngde-/krammedyr mm.), gyngestol, hængekøje, musik med god bas, massagestol, fingertræner eller skumbold til at klemme på, fodbad, musik-vibrationspude og meget mere.
Anvend gerne redskaberne lidt konsekvent og organiseret (såfremt borgeren ønsker det og udtrykker behag) for at sikre kontinuerlig mætning af sanserne.
Man kan også flytte mange af de faste rutiner og aktiviteter udendørs, hvilket ud over nedsat smitterisiko øger stimulationsmuligheder: picnic, mad over bål (klargjort inde), udendørs disco og sangleg, ”drive-in bio”, lege at man er på lejr med udeliv som omdrejningspunkt mm.